Så er der gået lidt længere tid herovre. Og hvad der så er sket i den tid, kommer lidt herunder...
For at starte med en god nyhed: Vi har fundet en rollespilsbutik! Ikke særlig langt fra hvor vi bor og handler, endda, med masser af brætspil, bøger og figurer - både nye systemer og gamle, så der er nok at kigge på.
I dag, mandag d. 22. februar, blev jeg så vaccineret mod Meningitis B. Ikke videre behageligt, men heller ikke så slemt. Og det positive er, at den gælder livet ud.
Jeg er i øjeblikket ved at skrive en boganmeldelse af Sarah Bilston's "The Awkward Age in Women's Popular Fiction, 1850-1900" til mit litteraturfag, og skal til at skrive en opgave om Oplysningsidéen og Encyclopedíe. Mht. læsning har skal vi næste gang læse lidt digte af Christina Rossetti, blandt andet Goblin Market, og sidst var det Anne Brontë's "The Tenant at Wildfell Hall". Der er sådan mere eller mindre en forventning om, at vi læser et større værk til næsten alle timerne.
Og så for atter at vise lidt af briternes morsomheder hvad mad angår, så var vi for ca. en uge siden på et sted der hedder "Pret-A-Manger", a.k.a. "Pret", som svarer lidt til Baresso eller lignende. Der står, på deres servietter:
This napkin is made from 100 % recycled stock (Pret's environment department is militant, we're making headway). If Pret staff get all serviette-ish and hand you huge bunches of napkins (which you don't need or want) please give them the evil eye. Waste not want not.
Og som der stod på den papholder jeg fik, da jeg købte et stykke kage (Kagen var i en plastikindpakning for at holde sig frisk):
We've reduced the cardboard but sorry about the ghastly plastic wrapper. When you bake a cake at home, you take it out of the oven and cool it on a wire rack. Then you eat a large slice (as a reward) and keep the rest in a flowery cake tin, like your Grandma used to! Think of the nasty wrapper as the cake tin. It's the only way we can keep the cake moist and delicious. As is often the case, the beauty is on the inside.
mandag den 22. februar 2010
fredag den 5. februar 2010
Britisk madhumor
Hvad madhumor er, bør selvfølgelig defineres.
Er det at de lokale her spiser det mærkeligste mad i verden, for eksempel nyretærte og blodbudding? Nej...
Er det at laver sjov med den måde maden er anrettet på? Vi har set et par ret store chokoladebryster i en chokoladeforretning, der var lidt morsomme, men samtidig presser de et halvt kilo klam pølse ned i en firkantet form og skærer det i skiver, hvilket komplet ødelægger englændernes chance her...
Er det hvad de skriver på deres mad? Ja.
Foruden ordene "rip off lid in a manly way" på en bøtte Nation's Noodles, er der et eksempel som her, fra siden af en pakke Pot Noodle (nudler er billige og lette, men det er nu ikke fordi vi spiser dem hver dag).
Her er hvad der står:
It's not rocket science
1) Rip off lid. Whip out the sachet. Add boiling water to fill level. Leave alone for 2 mins.
2) Stir. Leave for another 2 mins.
3) Stir again. Find sachet, add contents.
4) Grab fork and dig in.
Og lidt længere nede:
None of that artificial colours or preservatives stuff.
Quality: If it's in perfect condition, happy days. If not, have a moan at the customer care department.
Nederst:
Store in a cool, dry place (hint: try the cupboard)
Er det at de lokale her spiser det mærkeligste mad i verden, for eksempel nyretærte og blodbudding? Nej...
Er det at laver sjov med den måde maden er anrettet på? Vi har set et par ret store chokoladebryster i en chokoladeforretning, der var lidt morsomme, men samtidig presser de et halvt kilo klam pølse ned i en firkantet form og skærer det i skiver, hvilket komplet ødelægger englændernes chance her...
Er det hvad de skriver på deres mad? Ja.
Foruden ordene "rip off lid in a manly way" på en bøtte Nation's Noodles, er der et eksempel som her, fra siden af en pakke Pot Noodle (nudler er billige og lette, men det er nu ikke fordi vi spiser dem hver dag).
Her er hvad der står:
It's not rocket science
1) Rip off lid. Whip out the sachet. Add boiling water to fill level. Leave alone for 2 mins.
2) Stir. Leave for another 2 mins.
3) Stir again. Find sachet, add contents.
4) Grab fork and dig in.
Og lidt længere nede:
None of that artificial colours or preservatives stuff.
Quality: If it's in perfect condition, happy days. If not, have a moan at the customer care department.
Nederst:
Store in a cool, dry place (hint: try the cupboard)
mandag den 1. februar 2010
Tur til Bath
Lørdag d. 30. januar... Nej, lad mig lige starte med en anden kommentar først: Der er sne i Oxford her til morgen! Et par mm ny sne... Det holder næppe længe. Og nu tilbage på sporet.
Lørdag d. 30. januar tog vi til Bath på en guidet tur. Brookes arbejder lidt sammen med et firma, der laver guidede turer forskellige steder - de samme der arrangerede turen rundt i Oxford vi var på for en uges tid siden. Denne gang var det Bath, tur/retur samt rundvisning for £20 hver.
Bath ligger ca. 90 minutters kørsel fra Oxford. En meget smuk by omgivet af meget høje bakker, der får Oxfords bakker til at ligne små dværgpukler. Vi stod af bussen nær Orange Grove, hvor Bath Abbey lå ud til, og ved den anden side af kirken lå de romerske bade, byen er opkaldt efter, og dem besøgte vi selvfølgelig. Det er fedt at se, hvor fantastisk godt romerne fik bygget deres bade, med varmtvandsbassiner, damprum, varme i gulvet, the works...
Da man begyndte at udgrave det, lod man en ny bygning opføre over stedet, men i romersk stil, så der er nu bygget hvad der ligner et stort romersk bad, et par århundreder gammelt, over stedet, hvor museet ligger ligger i. Hvis man står de rigtige steder kan man se både det to tusind år gamle romerske byggeri og det tohundrede år gamle nyere byggeri, samt i baggrunden den flere hundrede år gamle Bath Abbey og ved siden af en nyere bygning, jeg ike helt kan sætte tal på - jeg tror dog også, den er lidt over hundrede år gammel. Det er mange af bygningerne der.
Hvad vi ellers så af smukke Bath: Vi kiggede selvfølgelig lidt på Bath Abbey, en rigtig flot kirke med masser af gravsten og mindetavler muret ind i væggene. De er i god stand (de i gulvet er dog lidt slidt), og det giver lidt en sær fornemmelse at gå og læse minderne.
De holder, vist nok, en gudstjeneste hver time, men man kan sagtens gå rundt som turist i stedet. Vi sad dog med, og på mange måder er det mere behageligt end gudstjenesterne i Danmark: For det første er præstens engelsk meget tydeligt, det hun snakkede om var meget relevant (det plejer det nu også at være i Danmark) men uden tilsat citationer fra Bibelen, og endelig varede den ikke meget mere end 5 minutter.
På en bustur midt i programmet kørte vi forbi en bygning, hvor Jane Austen boede, mens hun boede i Bath. Hun hadede at bo der. Derefter gik vi op og så to meget berømte gader; The Circus er en cirkel af bygninger, der udadtil er fuldstændig ens (bortset fra små plader med figurer), og The Crescent, en gade der er formet som en halv ellipse, og hvor også alle bygningerne ligner hinanden - dørene er enten i hvid eller træ, placeret efter et mønster, og da en dame i en af bygninger besluttede at male sin dør gul, trak naboerne hende i retten. Hun vandt dog. Der er alle mulige regler og reglementer, og et hotel, der ligger midt på gaden, må ikke engang sætte skilte op eller skrive, at det er et hotel. Det kan kendes ved, at fordøren altidstår åbent.
Op til The Circus lå en vej, der husede det næste vi besøgte: Jane Austen Centre, 40 Gay Street. Her kostede det lidt at komme ind, da man skulle have et foredrag om Jane Austen først. Det var dog et ganske godt foredrag, alt taget i betragtning. Selve udstillingen var vi dog ikke så imponerede over. Det var nogle fine ting, men der var ikke så meget igen. Hvis man er hardcore Jane Austen fan vil man måske alligevel slå et smut ind forbi. Ved en tilfældighed mødte vi også to af de andre internationale studerende der, en fra Californian og en fra Georgia. Georgia-pigen var lidt oppe og køre, fordi den ansatte der stod på gaden og lokkede folk ind havde sunget en sydstatsborgerkrigssang, som hun synes var ret fedt gjort, og som borgerkrigsinteresseret er jeg egentlig ret enig.
Efter det tog vi turen tilbage til Oxford. En meget flot fuldmåne var at se hele vejen, men da jeg fortalte Bek det var hun fortørnet over, at hun havde fortalt mig det tre gange allerede, men at jeg åbenbart var faldet i søvn... Jeg aner ikke, hvad hun talte om...
Lørdag d. 30. januar tog vi til Bath på en guidet tur. Brookes arbejder lidt sammen med et firma, der laver guidede turer forskellige steder - de samme der arrangerede turen rundt i Oxford vi var på for en uges tid siden. Denne gang var det Bath, tur/retur samt rundvisning for £20 hver.
Bath ligger ca. 90 minutters kørsel fra Oxford. En meget smuk by omgivet af meget høje bakker, der får Oxfords bakker til at ligne små dværgpukler. Vi stod af bussen nær Orange Grove, hvor Bath Abbey lå ud til, og ved den anden side af kirken lå de romerske bade, byen er opkaldt efter, og dem besøgte vi selvfølgelig. Det er fedt at se, hvor fantastisk godt romerne fik bygget deres bade, med varmtvandsbassiner, damprum, varme i gulvet, the works...
Da man begyndte at udgrave det, lod man en ny bygning opføre over stedet, men i romersk stil, så der er nu bygget hvad der ligner et stort romersk bad, et par århundreder gammelt, over stedet, hvor museet ligger ligger i. Hvis man står de rigtige steder kan man se både det to tusind år gamle romerske byggeri og det tohundrede år gamle nyere byggeri, samt i baggrunden den flere hundrede år gamle Bath Abbey og ved siden af en nyere bygning, jeg ike helt kan sætte tal på - jeg tror dog også, den er lidt over hundrede år gammel. Det er mange af bygningerne der.
Hvad vi ellers så af smukke Bath: Vi kiggede selvfølgelig lidt på Bath Abbey, en rigtig flot kirke med masser af gravsten og mindetavler muret ind i væggene. De er i god stand (de i gulvet er dog lidt slidt), og det giver lidt en sær fornemmelse at gå og læse minderne.
De holder, vist nok, en gudstjeneste hver time, men man kan sagtens gå rundt som turist i stedet. Vi sad dog med, og på mange måder er det mere behageligt end gudstjenesterne i Danmark: For det første er præstens engelsk meget tydeligt, det hun snakkede om var meget relevant (det plejer det nu også at være i Danmark) men uden tilsat citationer fra Bibelen, og endelig varede den ikke meget mere end 5 minutter.
På en bustur midt i programmet kørte vi forbi en bygning, hvor Jane Austen boede, mens hun boede i Bath. Hun hadede at bo der. Derefter gik vi op og så to meget berømte gader; The Circus er en cirkel af bygninger, der udadtil er fuldstændig ens (bortset fra små plader med figurer), og The Crescent, en gade der er formet som en halv ellipse, og hvor også alle bygningerne ligner hinanden - dørene er enten i hvid eller træ, placeret efter et mønster, og da en dame i en af bygninger besluttede at male sin dør gul, trak naboerne hende i retten. Hun vandt dog. Der er alle mulige regler og reglementer, og et hotel, der ligger midt på gaden, må ikke engang sætte skilte op eller skrive, at det er et hotel. Det kan kendes ved, at fordøren altidstår åbent.
Op til The Circus lå en vej, der husede det næste vi besøgte: Jane Austen Centre, 40 Gay Street. Her kostede det lidt at komme ind, da man skulle have et foredrag om Jane Austen først. Det var dog et ganske godt foredrag, alt taget i betragtning. Selve udstillingen var vi dog ikke så imponerede over. Det var nogle fine ting, men der var ikke så meget igen. Hvis man er hardcore Jane Austen fan vil man måske alligevel slå et smut ind forbi. Ved en tilfældighed mødte vi også to af de andre internationale studerende der, en fra Californian og en fra Georgia. Georgia-pigen var lidt oppe og køre, fordi den ansatte der stod på gaden og lokkede folk ind havde sunget en sydstatsborgerkrigssang, som hun synes var ret fedt gjort, og som borgerkrigsinteresseret er jeg egentlig ret enig.
Efter det tog vi turen tilbage til Oxford. En meget flot fuldmåne var at se hele vejen, men da jeg fortalte Bek det var hun fortørnet over, at hun havde fortalt mig det tre gange allerede, men at jeg åbenbart var faldet i søvn... Jeg aner ikke, hvad hun talte om...
Abonner på:
Opslag (Atom)