Rollespil og vaccine

Så er der gået lidt længere tid herovre. Og hvad der så er sket i den tid, kommer lidt herunder...

For at starte med en god nyhed: Vi har fundet en rollespilsbutik! Ikke særlig langt fra hvor vi bor og handler, endda, med masser af brætspil, bøger og figurer - både nye systemer og gamle, så der er nok at kigge på.

I dag, mandag d. 22. februar, blev jeg så vaccineret mod Meningitis B. Ikke videre behageligt, men heller ikke så slemt. Og det positive er, at den gælder livet ud.

Jeg er i øjeblikket ved at skrive en boganmeldelse af Sarah Bilston's "The Awkward Age in Women's Popular Fiction, 1850-1900" til mit litteraturfag, og skal til at skrive en opgave om Oplysningsidéen og Encyclopedíe. Mht. læsning har skal vi næste gang læse lidt digte af Christina Rossetti, blandt andet Goblin Market, og sidst var det Anne Brontë's "The Tenant at Wildfell Hall". Der er sådan mere eller mindre en forventning om, at vi læser et større værk til næsten alle timerne.

Og så for atter at vise lidt af briternes morsomheder hvad mad angår, så var vi for ca. en uge siden på et sted der hedder "Pret-A-Manger", a.k.a. "Pret", som svarer lidt til Baresso eller lignende. Der står, på deres servietter:

This napkin is made from 100 % recycled stock (Pret's environment department is militant, we're making headway). If Pret staff get all serviette-ish and hand you huge bunches of napkins (which you don't need or want) please give them the evil eye. Waste not want not.

Og som der stod på den papholder jeg fik, da jeg købte et stykke kage (Kagen var i en plastikindpakning for at holde sig frisk):

We've reduced the cardboard but sorry about the ghastly plastic wrapper. When you bake a cake at home, you take it out of the oven and cool it on a wire rack. Then you eat a large slice (as a reward) and keep the rest in a flowery cake tin, like your Grandma used to! Think of the nasty wrapper as the cake tin. It's the only way we can keep the cake moist and delicious. As is often the case, the beauty is on the inside.