torsdag den 4. marts 2010

Kageaften... Og en tag-haj.



Okay, for at tage det i opløbet, inden Christina går helt amok med at pege fingre og drille...




Jeg kan godt se, at balancen i at prøve at holde mit literattur-fag herovre kønsneutralt lidt væltede her til aften...




Det feminine ved aftenen:


- For det første går faget ud på at se på kvindelige forfattere. Og mange kvindelige forfattere har skrevet om kærlighed, og ulykkelig kærlighed.


- Vi var kun tre studerende, og en lærer, med mig som eneste repræsentant for samtlige væsener af hankøn


- Den ene af de studerende var lige blevet bedstemor, så der blev selvfølgelig stolt vist et billede frem af den lille nyfødte...


- Der var, som altid, te og småkager.


- Foruden te og småkager havde den nybagte bedstemor taget en hjemmelavet chokoladekage med, delt i lag adskilt med en creme af en slags, og med tyk chokolade over. Yderst velsmagende.




Det maskuline ved aftenen:


- Jeg var ikke nybarberet... Og teen manglede en ske til at røre sukker med, men havde dog mælk...




Så alt i alt var det måske ikke helt ligeligt fordelt... TIL GENGÆLD kan jeg stolt bringe to billeder. Jeg så det en dag, da jeg gik op til Headington Shops, og da jeg fik medbragt Christinas kamera fik jeg fotografisk bevis for noget af det mærkeligste tagudsmykning jeg nogensinde har set... Hvis nogen er i tvivl, er det en gigantisk blålig haj, der dykker ned i et hul i taget... Jeg har ingen idé om hvorfor.




Hvis man er i musikalsk humør, som jeg var tidligere i dag, kan man synge "House of the Rising Sun" og erstatte ordene "Rising sun" (There is a house in New Orleans, they call the Rising Sun) med "Diving Shark", men det er valgfrit.


Er det ikke lidt sært? Men samtidig sejt?
Og her er lige et close-up.... Der er hul rundt omkring hajen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar